Efter en noget ujævn start skulle de største problemer med online-delen i Grand Theft Auto V nu være løst, siger Rockstar på deres supportsider. Problemerne med at komme forbi den indledende tutorial skulle være rettet med den opdatering, der udkom inden weekenden, og login-servernes problemer skulle også være væk nu.
Rockstar undersøger dog stadig meldinger om forsvundne items og figurer, der ikke bliver gemt. Men har du haft problemer med at komme online i Grand Theft Auto, så er der altså god grund til at give det et nyt forsøg nu.