Det sidste ord er endnu ikke skrevet om konkursramte og tvangsauktionerede THQ. Resterne af selskabet har sagsøgt EA og UFC-ejerne Zuffa omkring handlen med UFC-licensen. Kort sagt påstår THQ at EA, der lå i forhandlinger med THQ om at købe licensen, delte fortrolige oplysninger med Zuffa, der efterfølgende brugte den information til at gennemtvinge en handel, hvor UFC-licensen blev solgt for $10 millioner. THQ påstår at den pris lå langt under licensens markedsværdi.
Tiden vil vise om THQ får ret i deres krav. I mellemtiden er EA Sports UFC planlagt til at udkomme i løbet af foråret på den nuværende og næste generation af konsoller.