Activision Blizzard har købt sig fri af Vivendi

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-10-14

Activision Blizzard kan nu kalde sig herre i eget hus. Firmaet meddelte henover weekenden, at handlen om at købe sig fri af Vivendi er gået igennem. Det skriver Bloomberg.

Tidligere på måneden blev der ellers smidt en stopklods for købet, da en af Activision Blizzards aktionærer lagde sag an, fordi han mente selskabet havde gennemtrumfet frikøbet uden at rådføre sig med de øvrige aktionærer.

Men i sidste uge underkendte en domstol den stopklods, så der var grønt lys for købet.

Activision Blizzards nu forhenværende moderselskab, Vivendi, ejer stadig en mindre andel af aktierne, men som sådan er Activision Blizzard nu et uafhængigt selskab.

Skylanders har været en af Activision Blizzards største successer nogensinde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage