Demostandere med PlayStation 4 rulles ud i USA

Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2013-10-17

Det her er måske mest af alt en nyhed, der kan gøre os herhjemme en smule misundelige, men inden længe vil millionvis af amerikanere få muligheden for at prøve en PlayStation 4. Ifølge CVG er Sony nemlig godt i gang med at montere masser af PlayStation 4-standere med konsoller og fladskærme i sine egne butikker, samt i de større kæder som Gamestop, Best Buy, Target og Walmart.

Standerne skulle være udstyret med spillene Knack, Octodad: Dadliest Catch, FIFA 14, Contrast, Super Motherload og Pinball Arcade.

Vi håber naturligvis meget på at dette er et tiltag, vi inden længe også får at se herhjemme.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage