Wii U-ejere og PC-gamere uden internet må væbne sig med tålmodighed, hvis de har tænkt sig at spille Batman: Arkham Origins. Warner Bros meddeler nemlig, at Wii U-udgaven samt den fysiske PC-version begge er blevet forsinket til 8. november. PlayStation 3, Xbox 360 såvel som download-tjenester på PC'en får stadig spillet den 25. oktober.
Samtidigt er 3DS-versionen af Batman: Arkham Origins Blackgate også blevet forsinket til 8. november. PS Vita-udgaven kommer stadig som planlagt den 25. oktober.
Warner har ikke oplyst hvad årsagen til forsinkelsen er.