Killzone: Shadow Fall er færdigt og klar til tryk

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-10-21

Oven på forsinkelserne af både Watch Dogs og Driveclub kunne man godt være lidt bekymret for lanceringstitlerne til PlayStation 4. Men Killzone: Shadow Fall behøver vi i hvert fald ikke bekymre os om, da flere af udviklerne i dag skriver på Twitter, at spillet er gået guld.

Og hvis du synes den formulering er sort snak, betyder det kort og godt at spillet er færdigudviklet, certificeret og klar til at blive sendt i trykken - hvis da ikke discpresserne allerede kører. Altså kan vi roligt regne med at spillet er klar til PS4-lanceringen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage