Rayman Fiesta Run er naturligvis efterfølgeren til det rasende velkomponerede Rayman Jungle Run, der tog touch-platformeren til nye (og til tider benhårde) højder.
Ubisofts Rayman Fiesta Run lover 75 nye hæsblæsende baner og er nu datosat. Den 7. november kan Android og iOS-spillere se frem til at genoptage løbeturen med den lemmeløse platformhelt.