Hvis du savner et par gode puzzlespil der både kombinerer smuk grafik og lyd, bør du lige tage et nærmere kig på denne uges Humble Weekly Sale. Det er nemlig udvikleren Cipher Prime der er i fokus, og hvis du har lyst til at betale mere end $6 (eller cirka 32kr), får du således Splice, Fractal, Pulse, Auditorium og det hele nye Intake for de få kroner.
Formatet behøver du næsten heller ikke at bekymre dig om, for Splice og Fractal får du i Windows (og Steam), Mac, Linux og Android-versioner, mens Intake og Auditorium kommer i Mac og Windows-versioner. Faktisk er det kun Pulse der er eksklusivt til Android. Desværre er der dog ingen iOS-understøttelse i denne omgang.
Hvis det lyder som noget for dig, kunne du jo lige tage et smut forbi siden her.