Hvis du skulle være en af de mange der har frygtet at miste deres gemte spil i Pokémon X/Y, er der nu ikke længere grund til panik, for Nintendo har smidt et officielt patch online, som efter sigende skulle eliminere problemet - det kan hentes nu fra eShoppen.
Den tidligere fejl opstod i Luminose City, hvor nogen spillere oplevede at spillet frøs mens de forsøgte at gemme, hvilket kunne betyde at et par timers spilletid gik komplet tabt.