Så er i dag du skal tage ud til IT-Universitetet, hvis du er Call of Duty-fan.
Sammen med Activision, Gamestop, Turtle Beach og Monster Energy har vi her på Gamereactor nemlig stablet et launch-event sammen for det kommende Call of Duty: Ghosts, hvor alle deltagere kommer til at kunne prøve det nye spil og vinde masser af lækre præmier.
Det hele foregår den 5. november på IT-Universet i København, hvor der fra klokken 15.00 - 21.00 vil starte en ny konkurrence hvert 20 minut.
Præmierne er i topklasse, og der vil blandt andet blive konkurreret om Turtle Beach Headsets, gavekort og 10 kasser Monster Energy-drikke, samtidigt med at der vil blive trukket lod om en spritny Xbox One. Yderligere vil der være en Ghost Mask-kode til de første 500 personer som dukker op til eventet. Koderne kan bruges til Xbox 360, PS3 eller PC.
Hvis du har bare en lille Call of Duty-fan gemt i dag, skylder du derfor dig selv at slå et smut forbi IT-Universitet den 5. november.
Aldersgrænse - 16 år