Navnet på den næste udvidelse til World of Warcraft er måske sluppet ud. I hvert fald har MMO Champion spottet, at Blizzard har registreret varemærket Warlods of Draenor, et navn som enhver WoW-nørd ved knytter sig til Warcraft-universet.
Draenor er nemlig det oprindelige navn på orkernes hjemplanet, der senere blev revet i stykket og blev til Outland, stedet hvor World of Warcrafts første udvidelse, The Burning Crusade, foregår.
Udover navnet er der ikke megen anden info tilgængelig, men MMO Champion har også fundet ud af, at Blizzard købte domænet warlordsofdraenor.com sidste måned. Får vi mon en afsløring på Blizzcon i denne weekend?