Blizzard rundede deres store åbningsceremoni på BlizzCon-messen af med afsløringen af den næste World of Warcraft-udvidelse. Navnet er som rygtet Warlords of Draenor, og udvidelsen skal genintroducere nogle af de mest legendariske og centrale figurer i Warcraft-universets tidlige historie.
Warlords of Draenor foregår på Draenor, orkernes hjemverden. Blandt nyhederne er et nyt level cap på 100, nye figurmodeller til allle spillerracerner, og garrisoner man selv kan opgradere og udvide.
Præcis hvordan Warlords of Draenor passer ind i Warcraft-tidslinjen fortalte Blizzard ikke (Draenor er i WoW's nutid revet fra hinanden og blevet til Outland), "men bare rolig, det giver mening", forsikrede Chris Metzen fra scenen.
Vi finder ud af alt hvad vi kan om Warlords of Draenor i løbet af BlizzCon - indtil da kan ud se de første billeder her.



<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>