De sidste par år er adskillige stortitler blevet annonceret til Spike TV's store spilshow VGA (nu VGX), og alt efter hvad man vælger at tro på, er der nu rygter der siger at det næste show, bliver hvor vi kommer til at se de første klip fra Fallout 4.
Siden The Survivor 2299 rygtes således at være blevet registreret af Bethesda, og tager man et smut forbi den, vil man høre noget morsekode, som Reddit-brugere sidenhen har fundet ud af betyder "11. december, 2013", hvilket er samme dag som VGX rygtes at løbe af staben.
Andre Reddit-brugere mener dog der er tale om et fupnummer, idet siden er blevet registreret hos gratissiden GoDaddy, samt at IP-adressen der er blevet brugt til at registrere siden, stammer fra Polen og ikke Maryland, som er firmaets hjemstavn.
Troværdigt rygte eller fupnummer - hvad tror I?