PlayStation 4 runder 1 million solgte konsoller på et døgn

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-11-18

PlayStation 4 udkom i USA i fredags, og det gik ikke stille for sig. Konsollen er gået som varmt brød, og derfor kan Sony nu meddele, at de på det første døgn solgte 1 million PS4-maskiner til forbrugerne.

Det er ikke blot det bedste salg, en konsol nogensinde har formået på lanceringsdagen, det er også bedre end nogen anden konsol har formået at sælge på sin første måned på det amerikanske marked.

Og skal vi fortsætte sammenligningerne, så har PlayStation 4 solgt mere på ét døgn i USA end Wii U har formået på verdensplan i perioden januar-september.

PlayStation 4 kommer i handlen herhjemme den 29. november.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage