Skal man tro folkene på Neogaf, så laver Xbox One mindre larm end PlayStation 4, når konsollerne er tændt. Brugerne har sammenlignet både støjniveau, temperatur ved brug og strømforbrug.
En mere detaljeret gennemgang af konsollernes strømforbrug finder man hos hardware-siden Anandtech. Deres tal viser, at hvor Xbox One sluger mindre strøm end PS4, når de er i brug, så er den noget mere sulten i stand-by.
Regner man lidt på det, er PS4's strømforbrug i det lange løb mindre, såfremt man spiller i op til fire timer om dagen, og konsollerne er i standby, når man ikke bruger dem.
Du kan se hele NeoGAFs sammenligning lige her. Xbox One er til venstre, PlayStation 4 til højre.