Viagame har fundet deres gamer-racer og gamer-ingeniør

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-11-25

Du husker måske den konkurrence, vi skrev om tidligere på måneden, hvor Viagame søgte den ultimative gamer og ultimative hardware-specialst til en temmelig tosset udfordring.

I dag har de så afsløret vinderne i konkurrencen. Det bliver Lars Liljegren fra Sverige, der får til opgave at bygge en gaming-computer til passagersædet i en Renault Megane RS-racer, så den kan bruges mens bilen suser rundt på banen med op mod 200 km/t (indæst "yo dawg"-joke her).

Og mens racerkøreren Peter Ternström fører bilen rundt på Circuit de Catalunya, kan gameren Fredrik Brolin, også fra Sverige, så sætte sig i passagersædet, og forsøge at slå Ternströms virkelige omgangstid i spillet Shift 2 - på samme bane, og med samme bil.

Eksperimentet løber af stablen den 6. december - så krydser vi bare fingre for at ham Brolin ikke er den køresyge type...

Brolin til venstre, Liljegren til højre.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage