Da Rayman Legends udkom på PlayStation Vita tidligere i år, var spillet ikke komplet sammenlignet med udgaverne til de stationære konsoller. Der manglede nemlig 28 såkaldte "invasion"-baner, hvor spilleren genbesøger noget sværere udgaver af allerede gennemførte baner i spillet.
Men nu behøver Vita-ejerne ikke vente længere. Ubisoft meddeler nemlig, at de manglende baner nu kan hentes som en gratis opdatering til spillet. Med invasion-banerne er der nu i alt 700 Teensies at redde i spillet.