Steam skyder efterårsudsalg i gang

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2013-11-28

I dag holder amerikanerne thanksgiving, og i morgen er det den såkaldte Black Friday, landets suverænt største indkøbsdag, hvor alle går shop-amok i en rus af tilbud. Og i den anledning har Steam også skudt deres efterårsudsalg i gang.

I skrivende stund kan du få The Elder Scrolls V: Skyrim til €7,49, mens Sleeping Dogs koster €4,99, og The Walking Dead kan blive dit for €6,24.

Der er nye tilbud både dagligt og hver ottende time, så PC folket har god grund til at tjekke Steams webside jævnligt. Udsalget varer frem til 3. december.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage