Få julebillede på din profil og vind en kæmpe film-pakke!

Tekst: Lee West
Publiceret 2013-12-02

Vi VIL i julehumør. Men det er svært uden sne og med en PlayStation 4 snurrende i hjemmet. Vi har jo allerede fået årets julegave her på redaktionen.

Vi er samtidig her på redaktionen ret trætte af at se det kedelige profilbillede, som systemet automatisk tildeler nye brugere, men da programmørerne ikke hører vores jammer, må vi jo selv skride til værks. Så skift løs!

Nu er det op til jer at få os i julestemning!

Skift dit profilbillede til et, hvor du ser julet ud. Enten med skæg, nissehat eller andet julegejl. Får det os til at se julelys, så er du på vej mod sejren.

Du går ind under din profil og under personligt billede uploader du dit nye lækre juleagtige profilbillede. Vi kigger på kommentarfelterne dagligt (både herunder og på sitet), og noterer de mest julede af profilbillederne.

Juleaften annoncerer vi hvilket profilbillede, der fik os mest i julehumør. Og vedkommende bag profilen vinder en enorm pakke fyldt med blu-ray film!

Gør du det ikke for præmien, så gør det for julestemningen. Tænk på alle de stakkels børn uden jul og pigen med svovlstikkerne!

En næsten nøgen chefredaktør uden julestemning. Det går jo ikke. Hvis nok brugere skifter profilbillede til et med julestemning, får I måske endda hele dette billede at se! Det fortryder I nok, efter at I er blevet blinde.

Husk også at du hver dag får en ny låge i Gamereactors pakkekalender med spændende julepræmier på dette link.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage