Det ultra-minimalistiske strategispil Rymdkapsel har allerede vundet vores hjerter på håndholdte formater, og nu meddeler folkene bag, at det også er på vej til PC.
PC-udgaven byder blandt andet på to nye spiltyper med flere monolither og missioner, og det eminente soundtrack bliver også udvidet.
Rymdkapsel udkommer via Steam til PC, Mac og Linux i løbet af januar. Der er også planlagt en DRM-fri udgave med ekstra godter fra en anden online-butik.
Vil du vide hvorfor du skal give Rymdkapsel et kig, så læs vores anmeldelse af spillet til iPad.