Skal vi tro spilverdenens mest citerede analytiker, Michael Pachter, så har PlayStation 4 en ganske konfortabel føring over Xbox One i USA, efter at have solgt hele 66 procent flere konsoller i november måned, skriver MCV.
Pachter vurderer at der blev solgt 1,25 millioner PlayStation 4-konsoller i løbet af sidste måned, mens han vurderer Xbox One til 750.000 solgte konsoller.
I USA var PS4 som bekendt først på markedet, da den kom i handlen den 15. november, mens Xbox One blev lanceret den 22.