Det originale Tomb Raider ud til iOS nu

Tekst: Lee West
Publiceret 2013-12-17

Det var lidt af en overraskelse, men for få minutter siden landede det klassiske Tomb Raider på den danske App Store uden yderligere fanfare. Prisen er sølle syv kroner for en omgang nostalgisk platformeri med den barmfagre Lara Croft, som hun så ud dengang spillet var hot i halvfemserne.

Desværre er det ikke den nyudgivede version af Tomb Raider fra dette årti, vi præsenteres for, så du bliver ikke blæst væk af de gnidrede mellemsekvenser, der dengang imponerede, men gameplayet virker så solidt (eller hånden på hjertet kluntet og forfærdeligt) som dengang.

Knapperne kan justeres og flyttes, desværre er kameraet en langsommeligt affære, ligesom det ville have klædt Lara med en opdateret styring.

Køb det kun, hvis du er i dit hypernostalgiske hjørne.

Der er dog nok af muligheder til nostalgiske gamere på iOS-platformen lige nu. For det har været en god uge med iPhone og iPad, hvis man er til de gamle klassikere. Både Grand Theft Auto: San Andreas, Lego Star Wars, et remake af Sonic the Hedgehog 2 og nu Tomb Raider har gjort deres indtog på iOS.

Du kan se lidt billeder fra spillet herunder grabbet fra iPad Mini Retina.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage