Helt uden varsel har den amerikanske skuespiller og komiker Jay Mohr tweetet at han er i færd med at indspille sit bidrag til et nyt Saints Row-spil.
About to do my voice over work for new Saints Row video game. #showbiz, skriver han.
Men som vakse Gamereactor-læsere ved, er der ikke annonceret noget nyt Saints Row. Altså har Mohr måske talt over sig - men det kan også tænkes at han indspiller til en kommende DLC-pakke, og bare ikke er så sikker i jargonen.
Tweetet ligger stadig på hans profil, og ellers er der billedbevis længere nede på siden. Det er værd at pointere at Volition tidligere har meldt ud, at de leder efter udviklere til et spil til de nye konsoller, der meget vel kunne være Saints Row V.