Den kommende PS4 og Xbox One-udgave af Tomb Raider, den såkaldte Definitive Edition, bliver ifølge udgiveren Eidos den flotteste version af spillet hidtil - flottere end PC-udgaven, endda. Men PC-ejerne skal ikke forvente at få opdateret deres version af spillet med den bedre grafik.
Spillets officielle FAQ forklarer, at der ikke er nogen PC-udgave eller -opdatering planlagt. Imens fortæller executive producer Scot Amos til Polygon, at våde omgivelser og hovedpersonen Lara Croft har fået visuelle opgraderinger:
"With the power of next-gen consoles, we've been able to make upgrades to visual and environmental storytelling. Lara now has this real-life wow factor. We've remapped her whole face, her textures have changed and they now react to what happens to her - when she gets wet, when she gets muddied, when she's covered in blood..."