Turtle Rock Studios har skabt sig et navn indenfor multiplayer-verdenen med spil som Counter Strike: Condition Zero og Left 4 Dead. Nu er udviklerne parate til at afsløre deres næste projekt.
Det skete via Gameinformer, som bringer spillet Evolve på forsiden af næste nummer.
2K Games står som udgivere efter at have købe varemærket efter THQ's konkurs.
I Evolve tager fire spillere kampen op mod aliens (hvor en femte tager rollen som den jagtede). Så atter engang kan vi forvente heftig co-op og konkurrencepræget spil som i Left 4 Dead. Der fortælles dog at den store forskel denne gang er i mængden af modstandere. Der forventes nemlig kun at være én, styret af en spiller, som til gengæld vokser stærkere efterhånden som tiden går.
Spillet er under udvikling til både PC, PS4 samt Xbox One, men udover konceptbilleder er der endnu ikke meget håndgribeligt. Billederne kan du se på Gameinformer.
Hvad mener I om projektet?