Det seneste udspark i Pro Evolution Soccer-serien, PES 2014, holdt sig pænt til de gamle konsoller, men sådan bliver det ikke med dette års udgave. På Twitter har Konami bekræftet, at Pro Evolution Soccer 2015 indtager PlayStation 4 senere i år.
Hvilke andre platforme, vi kan forvente at se PES 2015 på, nævner Konami ikke. Så vidt vi ved, er det første gang de omtaler dette års Pro Evo.