PlayStation 4 var UK's bedst sælgende konsol i hele 2013

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-01-10

Selvom den kun var på markedet i årets sidste måned, så har PlayStation 4 formået at være den bedst sælgende hjemmekonsol i Storbritannien i hele 2013, skriver Videogamer.

PS4'eren solgte 530.000 konsoller, og det var lige nøjagtig nok til at slå Xbox 360 med "et par tusind maskiner", skriver MCV. Interessen for PlayStation 4 er altså stor, men vi kan nok også konkludere at de gamle konsoller måske ikke trækker helt så stor interesse længere, hvis en ny maskine kan slå deres helårssalg på under fem uger. Hvordan Xbox One klarede sig i forhold til PS4 og Xbox 360, nævner MCV ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage