Den amerikanske dato for Left Behind, DLC-udvidelsen til The Last of Us, der blev lækket ud på PSN tidligere på ugen, gælder også herhjemme. Det har Sony bekræftet her til eftermiddag. Altså kan vi herhjemme også se frem til at tage på nye eventyr med Ellie og veninden Riley den 14. februar. Prisen herhjemme kender vi ikke endnu, men vi gætter på omkring 100 kroner.