Microsoft betalte for positiv Xbox One-omtale på YouTube

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-01-21

Microsoft har betalt kontante beløb til flere af YouTube-netværket Machinimas videoskabere for at omtale Xbox One i positive vendinger. Det skriver Ars Technica, der har fået fat i noget af kampagnematerialet.

Microsoft tilbød $3 per tusind visninger på videoer, der viste mindst 30 sekunders gameplay fra Xbox One-spil, og nævnte at spillene blev spillet på Xbox One.

Nærlæser man betingelserne for aftalen, kan man også se at videoskaberne forpligter sig til ikke at omtale Xbox One negativt i videoerne, og ikke må sige noget om at de har fået penge fra Microsoft.

Kampagnen var planlagt til at køre fra 14. januar til 9. februar, men var samtidigt begrænset til kun at dække de første 1,25 millioner videovisninger. Det tal blev nået på et par dage, skriver Ars Technica.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage