Rygterne om at Amazon er på vej med en spillekonsol har floreret et stykke tid. Nu fortæller VG247 dog at en rapport bekræfter dette rygte. Konsollen er sat til udgivelse allerede i år, og prisen skal bliver under $300.
Angiveligt er det Lab126, der står bag konsollen, hvilket er selvsamme firma, der designede Amazons Kindle-tablets. Amazon leder samtidig efter folk til egen spiludviklingsafdeling.
Med over 200 millioner registrerede kunder kan Amazon vise sig at være godt rustet til en konsolkrig uanset om det er Nintendo, Microsoft, Sony, Ouya eller Steam Machines, som de vil tage kampen op med.
Hvad mener I? Er der plads til endnu en konsol på markedet?