GTAV PC-forudbestillinger på vej til engelske butikker

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-02-03

I sidste uge kunne vi fortælle, at Elgiganten ville begynde at tage imod forudbestillinger af en PC-version af Grand Theft Auto V fra og med sidste fredag. Henover weekenden meddelte Elgiganten så, at de desværre måtte udskyde forsalget, men der er alligevel grund til at være fortrøstningsfuld, hvis du er GTA-hungrende PC-ejer.

Vores kollegaer i England har nemlig fået bekræftet fra engelske forhandlere, at de er ved at gøre klar til at åbne for forudbestillinger fra Grand Theft Auto V til PC, og selvom de ikke kan give nogen specifik dato, siger de at det sker snart.

Samtidigt lister den tjekkiske onlinebutik SuperGamer en PC-version af spillet, med planlagt premiere den 13 juni.

Det er selvfølgelig set før, at butikker tager mod forudbestillinger i uofficielt omfang, men alt hvad vi hører peger i retning af en officiel kampagne i horisonten. Rockstar har dog ikke sagt noget om en PC-version endnu.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage