Grand Theft Auto V har solgt 32,5 millioner

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-02-04

Take-Two Interactive udsendte i går aftes deres kvartalsrapport for perioden oktober-december, der indeholder flere rigtig imponerende tal. I front er salgstallene for Grand Theft Auto V, der har solgt 32,5 millioner eksemplarer verden over. Det gør GTA V til det ubestridt bedst sælgende spil sidste år, og et af de bedst sælgende spil nogensinde.

Der er også andre gode nyheder for Take-Two, såsom at Borderlands 2 er blevet det bedst sælgende spil under 2K Games-varemærket, med 8,5 millioner solgte, og at NBA 2K14 har rundet 5 millioner eksemplarer. Det gør basket-spillet til sportsgenrens næststørste efter FIFA.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage