Activision og Bungie har længe talt om en beta-test af deres kommende onlineskydespil Destiny. De har tidligere meldt ud, at betaen ville starte tidligt i 2014, men den plan er tilsyneladende ændret.
I hvert fald fortalte Activision-bossen Eric Hirshberg under nattens regnskabspræsentation, at de regner med at skyde betaen af Destiny i gang i løbet af sommeren.
Hirshberg sagde samtidigt, at Activision håber på at gøre Destiny til den største lancering af en ny IP nogensinde.
"We believe Destiny could be Activision Publishing's third billion-dollar franchise, and we're working hard to make it the biggest new IP launch in video game history".
Destiny udkommer den 9. september.