Flappy Bird er endnu en af de mindre spil-apps til mobiler, som er blevet den nye dille for mange mobil-gamere på Android og iOS. Nu tyder meget dog på at manden bag fjerner spillet. Ikke grundet rettigheder eller andre tekniske problemer, men ganske enkelt fordi han har fået nok.
Spillet har givet manden bag omkring $50.000 om dagen i reklameindtægter ifølge The Verge, så det er ikke manglende succes, der er skyld i beslutningen.
På Twitter skriver Dong Nguyen dog følgende besked:
"I am sorry 'Flappy Bird' users, 22 hours from now, I will take 'Flappy Bird' down. I cannot take this anymore."
"It is not anything related to legal issues. I just cannot keep it anymore."
Flappy Bird har været en kæmpe succes og på Gamereactors forum kører der også lige nu en konkurrence om, hvem der scorer mest i spillet.
<bild></bild>