Rust sælger en million og fjerner zombierne

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-02-11

Garry's Mod-skaberen Garry Newman meddelte i går gennem Twitter, at overlevelsesspillet Rust har nået en million solgte eksemplarer. Spillet er stadig i alpha-stadiet og er langt fra færdigt, men kan allerede konkurrere med Garry's Mod i salgstal.

Rust startede som et overlevelsesspil fyldt med zombier, men i sidste uge blev udviklerne enige om, at det der zombie-halløj vist var lidt udspillet, og fjernede dem fra spillet igen, således at den største trussel i Rust nu er andre spillere.

Rust kan købes via Steam Early Access, og du kan følge udviklingen på spillets blog.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage