Titanfall-udvikler får Microsoft til at justere Xbox One-controller

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-02-13

Controlleren til Xbox One er god, men den har tilsyneladende mangler. I hvert fald er Titanfall-udviklerne fra Respawn ikke helt tilfredse med den, og Microsoft har taget deres kritik til sig.

Derfor justerer de på controllerens software og indstillinger i den kommende systemopdater, skriver The Verge. Opdateringen skal gøre analogstickene mere præcise end før, ved at øge følsomheden langs yderkanten af deres bevægelsesområde.

Som Xbox One-ejer behøver man ikke foretage sig noget - ændringerne bliver automatisk udført, når man tilslutter sin controller til konsollen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage