EA antyder at der er et nyt NBA Jam på vej

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-02-13

Basketball-spil handler mest af alt om realistisk simulation disse dage, men tilbage i 2010 genoplivede EA det klassiske NBA Jam, hvor spillerne hopper ti meter op i luften inden et dunk, og der jævnligt går ild i bolden, med pæn succes. De fulgte op med NBA Jam: On Fire Edition året efter, der fjernede lidt overflødigt fedt, men stadig holdt ånden fra originalen højt.

Og så har der ellers været stille på Jam-fronten siden da, men måske er der et nyt NBA Jam på vej. Det lyder i hvert fald sådan på seriens officielle Twitter, der skriver:

Retweet if you're ready for a new NBA JAM!

Her på redaktionen er vi i hvert fald klar. Vil du have mere NBA Jam?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage