Oven på flere dårlige regnskaber og Wii U'ens mildest talt skuffende salg, er der flere analytikere og aktionærer der mener, at Nintendo burde træde ind på mobilmarkedet.
En af dem er Seth Fischer, der er chef for en investeringsfond i Hong Kong, og som i et brev til Nintendo-direktøren Saturo Iwata opfordrer Nintendo til at lave spil til iPhone og Android. Ifølge Wall Street Journal skriver han blandt andet:
"The same people who spent hours playing Super Mario, Donkey Kong, and Legend of Zelda as children are now a demographic whose engagement on the smartphone is valued by the market at well over $100 billion".
Ifølge Fischer står Nintendo godt placeret til øjeblikkeligt at træde ind på mobilmarkedet, eftersom de har et af verdens bedste bagkataloger af casual-spil.
Så vidt, så godt. Men dernæst tager Fischers brev en drejning, der nok vil få de fleste Gamereactor-læseres idiot-allergi til at slå ud:
"We believe Nintendo can create very profitable games based on in-game revenue models with the right development team. Just think of paying 99 cents just to get Mario to jump a little higher".
Det forslag lader vi tale for sig selv...