I denne weekend er der Europamesterskab i Call of Duty: Ghosts i London, og Gamereactor er selvfølgelig på pletten. De bedste hold fra Europa mødes til både regionale finaler og titlen som europæisk mester, og der er også kvalifikation til næste måneds verdensmesterskab i Los Angeles på spil.
Vi sender Nick "Ginger Ninja" Holmberg, GRTV's residerende Call of Duty-haj, til London for at dække mesterskabet, så forvent videoopdateringer løbende henover weekenden.