Der går rygter om at den gamle Microsoft-partner Team Ninja er på vej mod at blive Sony-eksklusiv. Siden studiets forhenværende chef Tomobobu Itagaki forlod skuden, er både indtjening og spilkvalitet dykket, og den tilbageværende fanskare lader til primært at findes på PlayStation.
Alt dette skriver det japanske blad Dengeki, som Doaworld.com har oversat. Her skriver man også, at Dead or Alive 5 måske er på vej i en PlayStation 4-udgave med flere spilbare figurer.