Amy Hennig, etableret game director og forfatter hos Naughty Dog, har forladt studiet hvor hun i ti år har arbejdet med serier som Jak & Daxter og Uncharted. Hennig har blandt andet skrevet dialog og historie på Uncharted-spillene, og var angiveligt game director på det kommende Uncharted 4.
Ifølge anonyme kilder tæt på Naughty Dog er Hennig blevet "tvunget" ud af Neil Druckmann og Bruce Straley fra The Last of Us-holdet, skriver IGN. En Sony-repræsentant har bekræftet at Hennig har forladt studiet, uden at forklare yderligere.
"We can confirm that Amy Hennig has left Naughty Dog. Amy has made significant contributions to the game industry and we appreciate all she has done for Naughty Dog. The development timeline of Uncharted will not be impacted."
Det rygtes at Druckmann og Straley nu overtager det aktuelle Uncharted-projekt.