Marc Whitten er ikke nødvendigvis et navn der ofte bliver hevet frem i spilnyhederne, men ikke desto mindre har han været en stor del af Microsofts Xbox-satsning, helt tilbage fra den første konsol som giganten lancere.
Med titlen General Manager of Xbox Live, har Whitten således været en integral del af at få etableret konsollens onlineplatform som en af de bedste på markedet. Men nu er det slut.
Whitten har således valgt at forlade sin position hos Microsoft, for i stedet at smutte til Sonos - et af de førende mærker inden for trådløs netværkslyd til hjemmet.
Whitten kommer dermed også til at indgå i en lidt kedelig statistisk af hovedfolk der forlader Microsoft, umiddelbart efter lanceringen af en ny konsol.