Sony annoncerer Project Morpheus

Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2014-03-19

Så har Sony endelig annonceret det VR-projekt til PlayStation 4 der så længe har været rygter om. Endnu er der kun tale om en prototype, men flere udviklere har allerede fået adgang til den for at kunne komme i gang med udviklingen, og disse inkluderer Crytek, Epic og Unity.

Sony pointerer at det skal være let at bruge Project Morpheus, og arbejder fortsat på at forbedre den sådan at det ikke kommer til at kræve mere af spilleren, end at tage den på og tænde for den.

Project Morpheus vil også kunne bruges sammen med PlayStation Move og PlayStation Camera for at give en mere virkelighedstro oplevelse, og Sony fortæller at det ikke kun er i spilregi at VR-brillen vil kunne bruges - Mark Cerny nævnte blandt andet et eksempel hvor man kunne bevæge sig rundt i et hotelværelse, inden man bookede det.
Specifikationerne lyder som følger:

Component: Processor unit, head-mounted unit
Display Method: LCD
Panel Size: 5 inches
Panel Resolution: 1920×RGB×1080 (960×RGB×1080 per eye)
Field of View: 90 degrees
Sensors: Accelerometer, Gyroscope
Connection interface: HDMI + USB
Function: 3D audio, Social Screen

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage