Sony med godt nyt til PS-ejere og udviklere

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-03-20

På GDC-messen har Sony afsløret en del nye tiltag, der nok skal gøre livet lettere for både brugere og udviklere. Blandt andet vil en firmware-opdatering til systemet gøre det muligt at gemme billeder på et USB-stick, mens begrænsninger på videodelen også forsvinder.

Samtidig vil det blive muligt for udviklere at eksportere indhold skabt i MonoGame eller GameMaker: Studio, hvilket ganske sikkert vil hjælpe en del mindre udviklere i skabelsesprocessen. Udviklerværktøjet Authoring Tools Framework, der blev brugt til både The Last of Us og Beyond: Two Souls, bliver gratis at benytte.

Hyperlight: Drifter er et af spillene, der er lavet med GameMaker.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage