Sony på vej med betalings-tv og ny tv-serie til PlayStation

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-03-21

Microsoft har allerede annonceret, at de ser deres Xbox One som et center, der skal fungere til andet end bare spil. Det skal blandt andet ske med Steven Spielberg ved roret på en tv-serie baseret på spilklassikeren Halo.

Ikke alle gamere tog annonceringen sidste år særligt pænt, og Sony tonede derefter deres multimedie-annonceringer ned i forbindelse med lanceringen af Playstation 4. Men ifølge Variety er der bestemt planer om mere end bare spil på konsollen.

Således fortæller siden at Sony Pictures Television er på vej med en tv-serie i ti dele skabt eksklusivt til PSN.

Tv-serien er baseret på Powers. Tegneserien blev udgivet af Image Comics inden den blev overtaget af Marvel, og Bendis (Ultimate Spider-Man, Guardians of the Galaxy) og Oeming (Judge Dredd), som stod bag tegneserien, vil også fungere som producere på tv-serien. Remi Aubuchon (Falling Skies) vil give en hjælpende hånd med produktionen. Vi følger en gruppe hovedpersoner i historier som blander superhelte med noir krimi-stemning, detektiver og drama.

Netflix er ifølge Sony stadig mest set på PS3, så det bliver spændende at se hvorledes Sony har tænkt sig at lancere dette projekt, og om vi danskere overhovedet får del i det. Hvad tror I?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage