Unity-motoren overvejes til 3DS

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-03-24

En af de mest populære spilmotorer er uden tvivl Unity. I begyndelsen af året blev motoren tilgængelig for PS Vita-udviklere, og Nintendo har endelig fået situationen under kontrol med Wii U, så der også er åbnet for spiludvikling med Unity på det format.

Nintendo's Senior Manager of Marketing Damon Baker fortæller nu i den sammenhæng til Siliconera, at det betyder, at de kan rette blikket mod deres håndholdte 3DS, hvor motoren også overvejes at tages i brug.

Republique (billedet herunder) var et af de seneste spil til mobiler, der benyttede udvikler-platformen med forrygende (og prisbelønnet) resultat, men både CounterSpy, Pillars of Eternity, Broforce, Gnah, Murasaki Baby og flere andre indie-titler er skabt med Unity.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage