Det er ikke unormalt at spiludviklere skærer personale fra når de har færddiggjort projekter eller blot er i gang med at omstrukturere. Derfor ville der heller ikke være noget unormalt i at Sony havde sagt farvel til personale hos Guerrilla, London Studios og Evolution, hvis det da ikke lige havde været fordi at sidstnævnte stadig er i gang med at udvikle det forsinkede Driveclub.
Giganten fortæller selv at det ikke kommer til at gå ud over udviklingen af spillet, men lidt underligt lyder det da. Vi håber snart at høre mere til en udgivelsesdato.