Titanfall-snydere forvist til kun at spille mod andre snydere

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-03-27

Skydespillet Titanfall har kunnet mærke snydernes fæle stank lige siden betaen, men nu falder hammeren. På spillets website skriver udviklerne, at de har monitoreret brugen af snydeprogrammer, aimbots og så videre længe, og nu banner de folk, de har taget i at snyde.

Men hævnen er sødere end bare at forhindre fuskerne i at spille Titanfall. De kan nemlig stadig drage i kamp med deres adræte piloter og massive kamprobotter - men de er forvist til kun at spille mod andre snydere.

Således bliver det altså aimbot mod aimbot og det, der er værre, mens vi andre kan spille i fred.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage