Respawn justerer på matchmakingen i Titanfall

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-03-28

Udviklerne fra Respawn er i øjeblikket ved at justere på det system, der finder mod- og medspillere i Titanfall, hvilket forhåbentligt resulterer i bedre matchmaking og mere lige og sjovere kampe.

På Titanfall-websitet beskriver udviklerne, hvordan de holder styr på de enkelte spilleres niveau, og hvordan det nye system prioriterer mere lige matchmaking frem for hurtig matchmaking.

Er du træt af at få tæsk af det samme hold mange kampe i træk, eller kunne du tænke dig en mere jævn udfordring, bør du altså kaste dig over den nye "Improved Matchmaking (Beta)"-playliste i Classic MP-delen af spillet. Viser den nye matchmaking sig at være en succes, udvider Respawn den formodentlig til at dække resten af spillet også.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage