Phil Spencer er ny chef for Xbox-afdelingen

Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2014-04-01

Microsoft leder ikke længere efter en ny leder til deres Xbox-afdeling og de af jer som ellers havde indsendt en jobansøgning på stillingen, skal derfor nok ikke forvente at høre noget.

I stedet har Microsoft kigget internt og udnævnt Phil Spencer som den nye leder af afdelingen. Spencer var allerede i forvejen dybt involveret i alt hvad der havde med Xbox at gøre, og stod således med ansvaret for Xbox Live, Xbox Video, Xbox Music og adskillige andre tiltag der havde med konsollen at gøre.

Man kunne forstille sig at Spencers første store opgave bliver at samle hele budskabet omkring Xbox One, hvilket i særdeleshed bliver vigtigt i forhold til den kommende E3-messe.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage